Søndag den 15. januar 2023 kl. 16.00 på KulturStationen i Skørping.
Teaterfortællingen “Ting til Tiden” fortalt af Nis Bank Mikkelsen,
på klarinet Jens Schou, harmonika Anders Singh Vesterdahl

TID TIL TIDEN er en koncert hvor tekst og musik står side om side. Teksterne veksler med musik og handler alle om tid; tiden – dens væsen og dens gådefuldhed. Musikken er også tid; den forløber i tid, hvorved den bliver til et tidsrum. Vi forsøger med denne koncertform at undersøge om tid og musik måske er forbundne?
Billetter i løssalg kan købes ved indgangen
Eller på internettet ved at trykke her
Teksterne der indgår i koncerten er af de 3 store danske poeter: Inger Christensen(1935-2009), Poul Borum (1934-1996), Benny Andersen (1929 – 2018). Inger Christensen har en poetisk vinkel på tidsbegrebet; dette kommer frem i hendes store digterværk DET. Poul Borum synger fra sit sygeleje: I´m Beginning to See the Light. Humoristen Benny Andersen siger i et digt, at selv med tolv ure i huset slår tiden ikke til! Dertil kommer en af de gamle kirkefædre, nemlig Augustin(354-430) Han har reflekteret meget over tid. F.eks. siger han, at selv et splitsekund har en begyndelse og en afslutning!
MUSIKKEN: Musikken er klezmermusikken. Den var jødernes musik og trøst i østeuropa før 2.verdenskrig og som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Den fandt fodfæste og grobund på amerikansk grund efter krigen, og er i dag udbredt over hele verden. Koncertens to klezmermusikere tager udgangspunkt i Augustins opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler (og græder)
Klezmermusikken er en fusion, der udover de typiske jødiske/orientalske elementer også har spor af russisk, ungarsk, polsk, og tysk folkemusik, og endelig amerikansk underholdningsmusik. Nogen har sagt, at klezmermusikerens instrument er en højtaler for den ”indre” stemme, den der synger i enhvers sjæl
Nis Bank-Mikkelsen, uddannet på Århus Teater i 1969, med efterfølgende ansættelse på teatret frem til 1978. Nis Bank-Mikkelsen har været engageret til Cafe Teatret, Folketeatret, og fra 1980 har han haft roller på Det kongelige Teater.
Han har medvirket i flere tv-serier, herunder Matador, som Oscar Andersen, TAXA, Karrusel, Forsvar og Krøniken.
Nis Har tillige lagt stemme til en lang række tegnefilm, herunder Tobe i Pucca og har haft succes med flere pladeudgivelser, primært svenske viser.
Han er desuden en yndet oplæser i D.R. hvor han gennem de senere år også kendes for sin medvirken i satireprogrammet Rytteriet.
“Omvandrende blanding af Aladdin, Bellman, og Rytter.”
Anders Singh Vesterdahl, harmonikaspiller, er klassisk uddannet på Det fynske Musikkonservatorium. Han behersker med lidenskab den på en gang muntre og sørgmodige balkan- og sigøjnermusik, og spiller jævnligt sammen med den navnkundige Lelo Nika, der regnes blandt verdens bedste.
Anders Singh Vesterdahl har gennem mange år dannet duo med Henrik Goldschmidt.
Anders Singh Vesterdahl er desuden med i The Middle East Peace Orchestra, som turnerer over hele verden med sit musikalske budskab om fred.
Nu også med klarinettisten Jens Schou. Han har optrådt som solist til koncerter i det meste af Europa og i Pakistan og spillet som solist hos DR, Det kgl. Kapel. Fantastisk harmonikaspiller med klezmer som sit speciale.
Jens Schou, klarinet, er uddannet ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Mangeårigt virke som soloklarinettist i Odense Symfoniorkester. Klarinetlærer ved danske musikskonservatorier, docent på konservatoriet i Odense siden 1988. Som kammermusiker medlem af Den fynske trio, og LINensemble. Har med disse ensembler udgivet en række CDér med såvel klassisk som nyskrevet musik. Har de senere år helliget sig klezmermusikkens særegne, sprælske og fandenivoldske livsglæde og melankolske lyd.
