Menu Luk

Søndag den 6. oktober 2024 kl. 16.00  i “Huset” ved Rådhuset i Støvring.
Charlotte Hjørringgaard Larsen sopran og Troels Roland piano.

Charlotte Hjørringgaard Sopran
Troels Roland pianist

Program:  Wienerkoncert med sange af:
Franz Lehàr
Richard Strauss
Hugo Wolf
W.A.Mozart
Franz Schubert

Charlotte Hjørringgaard Larsen (sopran) diplomuddannet sanger fra Det Nordjyske Musikkonservatorium og Den Kungliga Musikhögskola i Stockholm.

Charlotte vendte i 2022 hjem til Danmark efter tre år i Wien, hvor hun sang i Vokalensemblet ved Stefansdom, og studerede sang ved Cornelia Horak.

Tidligere har hun sunget større og mindre roller på forskellige scener i Danmark, bl.a. Det Nordjyske Operakompagni (En Opera) og Egnsteatret Undergrunden, hvor hun i 2018 blev kåret som ”Årets Kunstner”.

Bl.a. operaroller kan nævnes: Blondchen i Bortførelsen fra Seraillet, Gilda i Rigoletto, Xenia i Boris Godunov og i 2020 Suor Genovieffa i Puccinis Suor Angelica i ThatsYproductions’ regi.

Charlotte Hjørringgaard Larsen har flere gange været solist med Aalborg Symfoniorkester og i 2016 var hun sanger og konferencier ved deres skolekoncerter.

Troels Roland, klaver (f. 1986) I 2015 debuterede Troels Roland fra Det kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem sin konservatorietid har Troels modtaget undervisning hos Anne Øland, Søren Rastogi og Tove Lønskov. Troels Roland begyndte tidligt i sin studietid at interessere sig for arbejdet som akkompagnatør og har været involveret i mange lied- og kammermusikprojekter.

Troels har optrådt på danske festivaler som Schubertiaden i Roskilde med Schuberts sang-cykler Winterreise og Die Schöne Müllerin med basbaryton Simon Duus. Desuden koncerter i Tivolis Koncertsal, Odsherred Kammermusikfestival, Vildmosekoncerter, Operafestivalen i København og senest i oktober 2020, Schuberts Winterreise med barytonen Bo Skovhus.

Troels har arbejdet med projekter som repetitør på Operaakademiet, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. Samt lejlighedsvis på Det Kongelige Teater.

Troels Roland har modtaget Léonie Sonnings Musikfonds Stipendium i 2015, stipendie fra den Böhmske fond samt Anne Marie Mortensens legat.

Wiener-koncert
Vi byder  på en koncert med udgangspunkt i Wien. Både Troels og jeg har i en periode boet i Wien og er begge dybt fascineret og inspireret af byen. Måden at leve livet på, skønheden som gennemsyrer byen, afslappetheden og ikke mindst maden, musikken, kunsten, venligheden, imødekommenheden er en del af borgernes dna.

Gammelt og nyt mødes og man kan måske ligefrem påstå, at sådan har det altid været.
Lehár og Schönberg levede side om side, der var fire år mellem dem, men hvor den ene komponerede samtidig operettemusik,
komponerede den anden musik der var eksperimenterende og ny. Og i Wien var der plads og publikum til begge.

Netop perioden omkring år 1900 er både Troels og jeg meget optaget af, og det siger som bekendt ikke så meget om selve koncerten, for mange komponister og musikere valfartede til byen i denne periode. Men en Wiener med et særligt blik i øjet er Hugo Wolf, han formår at gøre de små lystige digte til boblende perler og humoren står knivskarpt. Richard Strauss, som har skrevet nogle af de mest vidunderlige lieder for sopran, skal også præsenteres og så kommer vi ikke udenom Lehár, hvis skønne, men knap så kendte arie ”Wär es auch nichts als ein Traum von Glück” I skal høre. Derudover kan et par afstikkere tilbage i tiden til bl.a. Schubert og Mozart ikke undgås.