Program, Bach – Fransk suite i G-dur BWV 816 Mozart – Rondo i D-Dur K. 485 Chopin – Rondo i Es-Dur opus 16 Schumann – Fantasi i C-Dur opus 17
David Munk-Nielsen har etableret sig som en af Nordens førende unge koncertpianister efter talrige koncertoptrædener samt toppriser i internationale klaverkonkurrencer.
Han begyndte at spille klaver som 5-årig og som 6-årig medvirkede han i TV-udsendelsen “ Mig og min alder”, der handlede om hjernens udvikling. Her spillede han bl.a. sin første chopinvals.
Fra han var 9 år modtog han undervisning af Anne Øland, indtil han som 16-årig blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium.
Fra 2017-24 studerede David på Sibelius-Akademiet i Helsinki og på Universität der Künste, Berlin. Fra 2024 studerer han i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos prof. Marianna Shirinyan
Den nu 26-årige pianist har siden han som 13-årig debuterede som solist med Nordsjællands Symfoniorkester spillet utallige koncerter med orkestre og kammermusikere samt spillet mange solokoncerter både i Danmark og udlandet.
Og han har vundet utallige priser i konkurrencer.
Anmeldere skriver om David Munk-Nielsens spil, at han har et fint “følelsesmæssigt udtryk, smidig teknik, klangfornemmelse, luftighed og robusthed”…”poetisk og følsomt….Til tider føltes det næsten som om alt var for let for Munk-Nielsen”
Ved koncerten i Rebild Musikforening spiller David Munk-Nielsen