Menu Luk

Den Jyske Harpetrio  –  28. april 2019

Den Jydske Harpetrio blev dannet i 2003 af de 3 musikere, Marianne Leth, fløjte – Bjarke Gundersen, bratsch – Joost Schelling, harpe. Fra 2009 er det Olga Goija på bratsch.
Trioens besætning blev først kendt i 1915, da Debussy skrev sin La Deuxieme Sonate, og det er da også denne sonate, Den Jydske Harpetrio har taget udgangspunkt i. Denne kombination af instrumenter supplerer og fungerer så godt sammen, at mange andre komponister har fulgt efter og skrevet og omarrangeret musik til denne besætning. Det unikke ved instrumentsammensætningen er at klangfarverne er uendelige. Fløjten er det lyse blæseinstrument, bratschen den bløde stryger og harpen det flotte romantiske instrument. Den Jydske Harpetrio’s repertoire er meget iørefaldende og består mest af fransk musik blandet med barok og nyere musik.

I 2009 blev Olga Goija medlem i Den Jydske Harpetrio. Hun er fra Letland, uddannet i USA og ansat i Randers Kammerorkester i 2009. Marianne Leth og Joost Schelling er uddannet fra henholdsvis Vestjysk og Det Jyske Musikkonservatorium i Danmark. Alle 3 musikere arbejder bl.a. som lærer, orkester- og kammermusiker og solist. Joost har en længerevarende kontrakt i Århus Symfoniorkester. Marianne og Olga er ansat i Randers Kammerorkester.

Program for koncerten d. 28. april i Skørping:
Théodore Dubois (1837-1924) Terzettino – Sonate
Claude Debussy (1862-1918) Pastorale –  Interlude – Allegro Moderato
Arvo Pärt (f.1935) Fratres for bratsch og harpe
Pause
Jacques Ibert (1890 – 1962) Deux Interludes
Camille Saint-Saëns (1835 – 1921) Romance for fløjte og harpe
Camille Saint-Saëns (1835 – 1921) Fantasie op. 95 for soloharpe
Maurice Ravel ((1879 – 1937) Pavane pour une infante défunte
André Jolivet (1905 – 1974) Petitie Suite