Menu Luk

Søndag den 22. oktober 2023 kl. 16.00 på “KulturStationen” i Skørping
Lan YU Sørensen, klaver.
 

Pianist Lan Yu Sørensen

Program :
S. Rachmaninov Præludium op. 23 nr. 1 i F#-mol
(1873-1943) Etude op. 33 nr. 8 i G-mol

F. Schubert Sonate i C-mol, D. 958
(1797-1828) 1. sats: Allegro

L.v. Beethoven: Sonate i As dur opus 26
                   Pause
C. Nielsen Tema med variationer, op. 40
(1865-1931) 1. sats: Molto Allegro
2. sats: Andante Assai
3. sats: Allegro Brutale

Zhang Shuai 3 Preludes for Piano, op. 18
(1979-) I. Appassionato abbandono
II. Mesto misterioso
III. Estemporale impetuoso

Lan Yu flyttede til Danmark som 8-årig, hvor hun begyndte sine klaverstudier hos pædagogen Charlotte Wested. Her gik hun i 10 år indtil sin optagelse på Det Jyske Musikkonservatorium i 2014.
Her studerede hun hos professor Anne Øland indtil 2015, hos Søren Rastogi (2015-16), hos Jakob Bahr (2015-17) samt Martin Lysholm (2016-17).
Efter sin bacheloruddannelse i 2017, fortsatte hun studierne på Sibelius Akademiet i  2017-18 hos professor Erik T. Tawaststjerna og Hamsa Juris. Her var hun den yngste kandidatstuderende. Lan Yu færdiggjorde sin kandidat juni 2019.
I juni 2022 debuterede Lan Yu fra  Syddansk Musikkonservatorium med Christina Bjørkøe som underviser.
Legater og stipendier
Lan Yu har modtaget en række generøse legater, heriblandt fra Arthur Andersson og hustru pianistinde Ellen Andersens legat, Knud Højgaard, Holger Arndts Mindefond og Foundation Idella, alle i 2017. Derudover har hu modtaget Musikskolens Venners Legat 3 gange (2008, 2010, 2014).

Koncerter, priser og masterclasses
Som koncertpianist har Lan Yu været solist med Odense Symfoniorkester, deltaget i festivaler som OPUS klaverfesitval (2011-18) og Musikskolernes dag i Tivoli (2009-2014). Hun har også givet solo- samt kammermusikkoncerter i ind- og udland, heriblandt USA, Norge, Sverige og Finland.

Hun har fået 1. præmie i ”den 24. Danske Steinway Konkurrence” i 2014 samt 1. præmie i ”Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence” i 2011. Hun har deltaget i EPTA’s gradsprøver og bestået Grad 2-7 i årene 2006-2014 med høje point i alle discipliner.

Igennem årene har Lan Yu modtaget masterclasses fra flere store pianister, herunder kan nævnes Maciej Ganski (Polen), Werner Bärtschi (Schweiz), Jószef Balog (Ungarn), Katrine Gislinge (Danmark), Julia Dahlkvist (Sverige), Marianna Shirinyan (Oslo), Teppo Koivisto (Helsinki), Bernd Goeztke (Hannover), Alexandre Zvirblyte (Vilnius), Bjørn Lehmann (Berlin), Eugen Indjic (Paris) og Irina Osipova (Moskva).

Undervisningserfaringer
Lan Yu har en kæmpe passion for at undervise. Med sig har hun stærke pædagogiske erfaringer fra det Jyske Musikkonservatorium samt Sibelius Akademiet, hvor hun både har undervist solo samt på hold. Hun er ansat som souschef på Rebild Kulturskole, hvor hun har pligt til 50% undervisning. Her underviser hun både nybegyndere, mellemgående samt de dygtigste klaverelever. Derudover er hun klassisk koordinator for talentklassen, som hun underviser i hørelære og musikteori. Sideløbende har hun også løbende et talentspirehold og et forløb med Legende musikteori.

Lan Yu har desuden også Basis 1 kursus-beviset fra Legende Musikteori.

 Hun har lavet forskellige workshops omkring improvisation og akkompagnement, prima vista, skala og øvning bl.a. under Huittinen Klaverfestival i Finland. Lan Yu har desuden indgået et samarbejde med Musikundervisning.dk, hvor hun bl.a. har lavet en reklamevideo. Hvis i er interesserede, kan I læse mere på hjemmesiden.

Udgivelser samt sproglige kompetencer
I juni 2022 udgave Lan Yu bogen, “De uskrevne regler i musikverdenen”. Bogen er baseret på interviews såvel som videnskabelige bøger, rapporter, artikler og research.

Derudover har Lan Yu udgivet bogen, “Vejen til effektiv øvning”, d. 4. maj 2020. Bogen er baseret på mange års research og indeholder både øvemetoder, interviews og meget andet. Målgruppen er for alle musikudøvere såvel som musiklærere og pædagogere.

Lan Yu har i forbindelse med Hørsholm Musikskoles jubilæum udgivet CD’en ”Glimt fra det 20. århundrede” i 2013. 

Lan Yu har et sprogligt øre og taler flydende kinesisk, dansk og engelsk. Hun har studeret tysk i 5 år og har desuden kendskab til svensk og norsk.

sponsorater