Menu Luk

Mathias Hedegaard og Tove Lønskov  –  8. marts 2015

Mathias Hedegaard
Tove Lønskov

I selskab med Tove Lønskov, der i en menneskealder har akkompagneret de største danske operasangere, vil en af Danmarks førende liedsangere, Mathias Hedegaard, synge Franz Schuberts sangcyklus, ”Die Schöne Müllerin”, skrevet i 1823.

Mathias Hedegaard (født 1978) har på få år slået sit navn fast som en efterspurgt og prisbelønnet lys lyrisk tenor. Hans CD-indspilninger med danske sange og arier har vundet international anerkendelse og hans fortolkning af Evangelistpartiet i Bach’s Passioner har ført ham til engagementer med flere af Nordeuropas bedste barokorkestre og dirigenter. Med sin stærke sceneudstråling har han som operasanger især gjort sig gældende i flere danske uropførelser og som Liedsanger har han sunget på bl.a.  Danmarks Radio samt på festivaler i både ind-og udland.