Menu Luk

Nightingale String Quartet med klarinettisten Jonas Frølund
spiller på Kulturstationen d. 6. marts 2022

Nightingale String Quartet har base i København og består af Gunvor Sihm og
Josefine Dalsgaard, violiner, Marie Louise Broholt Jensen, bratsch,og Louisa Schwab, cello.

Kvartetten er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København,
hvor professor Tim Frederiksen siden kvartettens dannelse i 2007 har fungeret som trofast mentor.

Nightingale String Quartet er prisvindere ved flere Danske og udenlandske konkurrencer, og modtog i
2010 DR P2’s Talentpris for “Med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed
at få den klassiske strygerkvartet til at spælle af liv – så musikken taler til både nye og gamle lyttere”.
Kvartetten modtog i 2011 Léonie Sonnings Talentpris, Jacob Gades Legat samt de Storkøbenhavnske
Odd Fellow Logers Legat. I 2013 var Nightingale String Quartet solist med Tivolis Symfoniorkester i
forbindelse med modtagelsen af Musikanmelderringens Kunstnerpris, i 2014 blev kvartetten som de første
nogensinde, – tildelt Gramophones ‘Young Artist of the Year Award’.

Foruden omfattende koncerter i Danmark, har Nightingale String Quartet turneret i blandt andet turneret i Brasilien,
England, Holland, Kina, Rusland Sverige Sydafrika Tyskland og U.S.A. Kvartetten debuterede i
Wigmore Hall i London i januar 2014.

Serien med alle Rued Langgaards strygerkvartetter (Dacapo Records) har sendt Nightingale String Quartet til tops
internationalt med udmærkelser som ‘Editors choice’ i verdens 2 førende tidsskrifter for klassisk musik.
Gramophone og BBC Music Magazine. Kvartetten har også modtaget DR P2 prisen for ‘Årets Danske Udgivelse’
i 2013 og en Gramophone Award nominering i 2015. I 2017 blev Nightingale String Quartet
hædret med Carl Nielsen og Anne Marie Carl – Nielsens Legat m.m.m.

I samarbejde med filminstruktøren Mads Nygaard Hemmingsen står Nightingale String Quartet desuden bag to banebrydende
musikvideoer, der – til musik af Dmitri Sjostakovitj og Rued Langgaard – udfordrer forestillingen om, hvad klassisk musik er og kan.

Nightingale String Quartet spiller på instrumenter venligst udlånt af Augustinus Fonden.