Menu Luk

The Blackbirds  –  28 oktober 2018

The Beatles´musik er kommet for at blive! – Unge som gamle har et forhold til den musik, som blev en del af hele den rytmiske musiks udvikling.

Her bliver den fortolket i spændingsfeltet mellem den klassiske guitar og den rytmiske sang, og der bliver mulighed for at genhøre numre som f.eks. ”Lady Madonna”, ”Norwegian Wood” og ”When I’m 64”

Søren Bødker Madsen er uddannet både fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Basel og Wien. Han har vundet internationale guitarkonkurrencer og har stor koncertvirksomhed i ind- og udland.

Karoline Budtz er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun favner bredt stilistisk og optræder i mange forskellige sammenhænge lige fra jazz-klubber til kirker og private arrangementer.